Julefest hos Henrik

Lørdag d. 17. december holder vi en lille julefesat hos Henrik. Det foregår fra kl. 16 på adressen Hammersholt Byvej 21A. Der vil være sushi, sake, måske blive vist film og helt sikkert blive snakket Bujinkan, ninja’er, det kommende års tema og meget mere. Giv gerne besked om du kommer.

Seminar med Thomas Bøgild Piil

Lørdag d. 19. og søndag d. 20. november, fra kl. 10.00 til ca. 16.00,
afholder Bujinkan Dojo Nordsjælland seminar med Thomas Piil. Indholdet vil
være en række forslag til fokuspunkter i din træning med frisk inspiration
fra Japan, og fra årets tidligere seminarer. Træningen vil dreje sig om
basis; Ukemi og bevægelse i forhold til afstande, vinkler og timing.

Pris: 100,- pr. dag. Gratis for medlemmer af Bujinkan Dojo Nordsjælland. Tilmeld er ikke nødvendig, men giv gerne et klik på Facebook, hvis du kommer.

Gradueringer

Tillykke til Emil, Thomas og Amanda. Før efterårsferien blev Emil gradueret 8. kyu og idag, 31. oktober, blev Amanda gradueret 2. kyu. I efterårsferien var Thomas i Japan for at træne og blev der gradueret 6. dan. Et stort tillykke fra klubben.

MiniKai 4. – 5. juni 2011

MiniKai er et uformelt venskabsarrangement, som Bujinkan Mushin Dojo forventer at holde hvert år med en ny klub, for at styrke båndene til buyu rundt omkring i landet. Årets arrangement bliver holdt på Fredensgaard som en slags campout, hvor vi er udendørs under hele arrangementet og dermed også får lidt kontakt med nogen af de andre discipliner i ninjutsu.

Læs mere om MiniKai i Bujinkan Mushin Dojos invitation.

OPDATERING 2011-06-16: Videoer fra MiniKai 2011 kan findes via menuen under Gallerier > MiniKai 2011.

 

Sakura-festival 2011

I weekenden 7.-8. maj 2011 afholdes den 4. sakura-festival i Langelinie Park i København. Arangørerne skriver:

I 2006 blev 200 kirsebærtræer, foræret af direktøren for det japanske bageri ”Andersen” Hr. Seiichi Takaki, plantet i Langelinie Park i København for at vise direktørens taknemlighed for at være blevet udpeget Goodwill Ambassadør i forbindelse med H.C.Andersens 200 års fødselsdag. Det er tradition i Japan at tage hen og se på kirsebærtræernes blomster, sidde under træerne og nyde hinandens selskab ved en picnic. Nu da vi har kirsebærtræer i København, vil vi gerne importere denne tradition og nyde kirsebærtræernes blomster med danskerne.

Der er bl.a. opvisning af forskellige typer japansk kampsport og kampkunst – der iblandt Bujinkan ninjutsu, der er programsat til søndag fra 12:40 til 13:00.

Flere oplysninger på: http://www.sakurafestival.dk/.


OPDATERING 2011-05-11: En god del af Bujinkan-opvisningen om søndagen blev filmet og kan findes på YouTube.

Seminar med Duncan Stewart i København

Onsdag d. 13. april er der ikke træning på Skovvangskolen. Der er istedet seminar i København med Duncan Stewart. Fra invitationen på iGroups / Facebook:

På onsdag har du mulighed for at træne med Duncan Stewart (15. dan), som til hverdag er bosiddende i Japan og har trænet kontinuerligt med vores stormester og de japanske seniorinstruktører gennem de sidste syv år.

Træningen er absolut for alle, og udgør en enestående chance for at se og lære fra Duncan. Hvis du gik glip af weekendens seminar, er dette et godt alternativ.

Prisen for denne særlige træning er 150 kr. som betales kontant ved fremmøde.

Tidspunkt: 13. april · 19:00 – 22:00.

Sted: Nørrebro Lilleskole, Prinsesse Charlottes Gade 34, DK-2200 København N

Hvis du deltager i seminaret skal du betale kr. 150 ved fremmøde, som klubben bagefter refunderer.